08-03-2010 - Hvorfor spise i "Zonen"
af klaus
Vores topjournalist Ulrik fangede Coach Klaus til en snak om Zonen!
Zone diæten
Af Ulrik Stavnsbjerg og Klaus Vesti
Der er ingen tvivl om at ernæring spiller en kolossal rolle i vores tidsalder. Fedme er – i hvert fald i den vestlige verden – blevet en folkesygdom, og utallige slankekure og diæter, der alle hævder at have fundet løsningen, er som et resultat blomstret frem. Indenfor CrossFits univers bliver specielt én diæt – Zonen – fremhævet, som den ultimative måde at fortolke ernæring på, da den er specifikt designet til at imødekomme kroppens naturlige behov, og dermed vil hjælpe én med at opnå bedre fitnessmæssige resultater.
Men hvordan forholder det sig helt præcist med Zonen? Skal man konstant spise gulerødder og hytteost, eller kan man spise hvad man vil? Hvordan kan det være at Zonen er så god for CrossFit atleter, og hvordan skal man bære sig ad med at komme i Zonen? CrossFit RX’ed satte den inkarnerede Zone tilhænger Coach Klaus stævne, for endegyldigt at få afklaret hvad Zonen går ud på.
Da jeg møder Klaus i CrossFit Copenhagens lokaler, og indleder med at spørge hvad Zonen går ud på, begynder han straks ivrigt at fortælle, og det fremgår tydeligt at han har haft stor personlig succes med Zonen. Zonen er en diæt der er udviklet af Dr. Barry Sears, der er biokemiker og kommer fra USA. Sears var meget interesseret i sygdomsbekæmpelse, og han opdagede, at hormonkontrol var nøglen til at få bugt med mange livsstilssygdomme. Han prøvede derfor at opfinde en vidunderpille, der kunne balancere de essentielle hormoner i kroppen – noget der dog mislykkedes gang på gang. ”Så i stedet for at fokuserer på ”vidunderpillen”, gik han over til at forebygge vha. diæt”, fortæller Klaus, og fortsætter med at forklare, at én af de vigtige underliggende ting bag hjerte- og karsygdomme, diabetes 2, fedme, cancer, Alzheimers m.fl. ligger i manglende hormonkontrol, og at det netop er det som Zonen har henblik på at stabilisere.
Insulin og glucagon
Det er specielt hormonerne insulin og glucagon der er vigtige i denne sammenhæng: Insulin er et hormon, der lagrer den energi man spiser, mens glucagon er lige modsat, og hjælper med at forbruge den energi man har lagret. Det er vigtigt at disse to hormoner er i balance, da for meget insulin vil medføre at man lagrer for meget energi, og derved tager på i vægt, mens for meget glucagon betyder at kroppen begynder at tære på sig selv. I starten drejer dette sig mest om fedt, men også muskler hvis man ikke har meget overskydende fedt. Disse 2 hormoner skal også være i balance ift. inflammation.
Da Sears opdagede dette, indså han hurtigt, at disse hormoner må være i konstant balance, for at sikre mindre inflammation i kroppen, da dette dels modvirker livsstilssygdomme og derudover generelt medfører velvære og sundhed. Hvordan denne hormon balance konkret indfries gennem diæt, vender vi tilbage til.
Gulerødder eller fiskepinde
Da samtalen drejer ind på, hvorfor ernæring overhoved er så vigtigt, og hvorfor det f.eks. er bedre at spise gulerødder end fiskepinde, forklarer Klaus at der er stor enighed om, at ernæring har en utrolig stor indvirkning på ens performance, niveau af fitness og generelle velvære. Da træning kun kan tage én så vidt, er det utrolig vigtigt at supplere med en fornuftig diæt, så ens resultater kan bliver endnu bedre!
En enkel måde at forstå ernæringens vigtighed på, er via den såkaldte ’23-1 regel’, der tager udgangspunkt i døgnets 24 timer. I løbet af et døgn, vil man træne CrossFit én time, men det gør ikke de andre timer mindre værdifulde – tværtimod er det vigtigt at man supplerer sin træning med f.eks. rigelige mængder søvn og, selvfølgelig, en fornuftig diæt!
”Mange af de virkelig store CrossFit folk i USA spiser efter Zonen, fordi den ganske enkelt gør, at man har et konstant stabilt niveau af insulin, der gør at man præsterer bedre, er sund, frisk osv. Til CrossFit gælder det om at være god til en bred vifte af sportsgrene og øvelser, og derfor handler det om at være stærk i forhold til sin kropsvægt. Hvis man f.eks. gerne ville dødløfte 200 kg, vil det uden tvivl hjælpe at have en vom, men hvis man derimod også gerne vil være god til løb, pullups osv., er dette ikke ligefrem sagen”, forklarer Klaus med et smil. 
Kvantitet og kvalitet i fokus
”Kan du forklare hvordan Zonen adskiller sig fra andre diæter?”
”På sin vis handler Zonen mest om kvantitet, men også kvalitet. Det skal forstås på den måde, at Zonen er 100 % indstillet til at holde et stabilt insulin niveau, og ikke om at man også skal spise en flødebolle engang imellem, og derved ’belønne’ sig selv, som nogle diæter foreslår. Sears er fuldstændig ligeglad med hvordan maden smager, eller hvordan den ser ud. Derimod skal man, hvis man følger Zonen, i alle måltider sigte efter at få 40% kulhydrat, 30% protein og 30% fedt. Dette svarer til 9 gram kulhydrat, 7 gram protein og 1,5 gram fedt”, forklarer Klaus og fortsætter:
”Derfor kan man i princippet spise stort set hvad man vil, hvis man er i Zonen, så længe man beholder denne sammensætning. Dog er grøntsager og frugt langt bedre kulhydrater end brød, mens nødder, advokado eller olie er bedre fedt end det der er i fiskepinde. På samme måde er magert kød og fisk bedre end f.eks. oksekød med et højt fedtindhold. Hvis man vil nærme sig den perfekte ”Zone”, handler det altså både om kvalitet og kvantitet”, tilføjer Klaus og fortsætter med at fortælle, at det var Coach Bang, der fik ham introduceret til Zonens univers:
”Andreas havde læst om Zonen, da vi boede sammen i Frankrig. Jeg tænkte jeg ville prøve det, da jeg har et ret åbent sind mht. sådan nogle ting. Jeg kunne godt lide at konceptet var meget videnskabeligt, og jeg kunne hurtigt mærke fremgang”, fortæller Klaus og forklarer, at han generelt har fået det rigtig godt fysisk efter at starte på Zonen.
”Jeg kan ikke sige om Zonen er 100 % skyld i dette, men jeg er meget sikker på at det har spillet en vigtig rolle” siger Klaus. Efter Klaus startede på Zonen, tog han 8 kg muskler på over 7 måneder, mens hans fedt procent faldt fra 17 til 12%, hvilket tydeligt viser at diæt spiller en væsentlig rolle kombineret med ens træning.
Rutiner er nøglen til succes
Kan du give CrossFit RX’ed et overblik over hvordan du fortolker og forholder dig til Zonen? Jeg ved du f.eks. har en ret striks holdning til hvornår du spiser?
”Ja, jeg spiser morgenmad kl. 6, og min 2. morgenmad kl. 9:30. Jeg træner altid mellem 12 og 14, og spiser derfor lette ting, som f.eks. en protein shake eller protein bar ved 11 tiden. Efter træning, omkring ved 15-tiden, spiser jeg frokost, og igen kl. 17 spiser jeg et lille måltid. Aftensmad spiser jeg ca. ved 19:30-20 tiden.”
Kan du huske hvad du har spist de sidste par dage, for at give CrossFit RX’ed et konkret billede af, hvordan man kan være i Zonen?
”I morges spiste jeg 1½ lakse filet (4 blokke protein) med grøn pesto, 1 æble (2 blokke kulhydrat), kogt broccoli, stegt hvidkål med mango chutney, oliven (ca. 12-15 stk) og nødder. Kl. 9:30 og kl. 15 spiste jeg grøntsager i ovnen fra dagen før. Derudover ca. 150 gram kylling, et æble, oliven, nødder, feta, avokado – altså kort sagt masser af godt fedt! Gode fedtstoffer er utrolig vigtige når man træner meget, og da fedt er insulin neutralt er det bare at komme i gang med at spise sundt fedt!”
”Til aftensmad spiser jeg ikke så meget frugt, men i stedet grøntsager da disse optages langsommere. Dette gør at blodsukkeret er mere stabilt i løbet af natten. Derudover spiser jeg igen 150 gram kød. Typisk er det fisk eller kylling da rødt kød ligger meget tungt. Det spiser jeg kun 1-2 gange om ugen. Fisk ville jeg gerne spise hver dag, desværre er det bare lidt for dyrt” forklarer Klaus og fortsætter med at fortælle, at han har lokket sin kæreste Helga med på Zone bølgen:
”Hun prøvede Zonen og fik det utrolig godt, så hun spiser f.eks. ikke pasta mere, men hun er glad for chokolade, så det ryger der stadig ned – dog mest 85 % ”, siger Klaus med et grin.
Til sidst fortæller Klaus, at han ikke ser Zonen som en diæt man kan bruge over en kort periode, for at opnå hurtige resultater. I stedet ser han Zonen som en livsstil, og som noget han ikke kunne tænke sig at stoppe med: ”Jeg har fået det så godt af Zonen, så jeg ikke kan se hvorfor jeg skulle gå tilbage til normal kost”.
Hvis man ønsker mere information angående Zonen, kan man gratis tilmelde sig nyhedsbrevet på http://www.zonediet.com/, og derved f.eks. få tilsendt Zone opskrifter.





tdehli (08 Mar kl. 13:28):
Spændende artikel – som delvis biokemiker vil jeg dog gerne kommentere et par ting:
Insulin lagrer ikke energi, men signalerer at at kroppen skal lagre energi – dette gør den så som glykogen og fedtdepoter.
Glukagon signalerer omvendt, at der skal frigives energi. Dette gøres fra glykogen og fedtdepoter.
Mht. insulinniveau og at “lagre for meget energi”, så kan man ikke lagre mere energi, end man har spist. Insulinniveauet er et produkt af ens energiindtag og dvs. at hvis man har spist mere, end man har brug for, så lagrer kroppen overskuddet som glykogen og fedt. Hvis man har spist “tilpas”, så lagres der ikke noget.
Det er rigtigt, at man ved længerevarende sult begynder at nedbryde proteiner (f.eks. muskler). Kroppen foretrækker dog glykogen, fedt (fedtsyrer) og let tilgængelige aminosyrer (proteiner er opbygget af aminosyrer) først. Dvs. at man (selvom man er en trænet crossfitter med lav fedtprocent) skal sulte i mere end et døgn, før man kommer i nærheden af at nedbryde muskler.
Dette er en evolutionær mekanisme, hvis baggrund er, at hvis man nedbryder sine muskler, så kan man ikke bevæge sig (=den visse død “back in the days”)
Det er ikke korrekt, at man med zonen har et konstant stabilt niveau af insulin. Kroppen vil altid skulle lagre energi efter et måltid (=højt insulin niveau, lavt glukagon niveau) og imellem måltider bruge af reserverne (=lavt insulinniveau, højt glukagonniveau). Et konstant insulinniveau vil kun være realistiskt gennem en konstant tilførsel af energi, der netop tilsvarede energiforbruget. Det kan til gengæld godt være, at insulinniveauet er mere stabilt hos “zonespisere” end hos personer med “almindelig” diæt.
Generelt får artiklen hormoner (især insulin) til at lyde som “noget farligt noget”. Menneskets hormonbalancer (og reguleringen af disse) er udviklede gennem tusindvis af år og er et ekstremt effektivt og fintfølende system. Det er korrekt, at kroppen opfatter f.eks. kraftig overvægt med dertilhørende forskruede insulinniveauer som en konstant betændelsestilstand (inflammation), men for raske, nogenlunde normalvægtige mennesker der spiser varieret, er ens insulinniveau ikke noget, man skal bekymre sig om.
For at understrege menneskets tilpasningsevne kan man jo bare se på isolerede fangersamfund, der stort set udelukkende lever af meget fedtholdigt kød. Disse mennesker har næsten ingen tilfælde af hjerte/kar-sygdomme eller cancer blandt sig, på trods af, at deres hormonniveauer eller måde at spise på ikke er i nærheden af zonen.
Jeg er hverken tilhænger eller modstander af zonen, jeg synes blot, at man skal gøre alting med måde. Det, mener jeg, er det bedste generelle kostråd. Om man performer bedre som hardcore crossfitter på zonen, aner jeg intet om.
-Tore